Velkommen
Nyheder
Træningstider
Arrangementer
Trænere
Medlemmer
Downloads
Links
Kontakt

Om siden



© aikidofa.dk


Nyheder

Dato: 9. April 2009

Stilhed for stormen

Nu har vi i en lang periode ikke fået skrevet nyheder på siden, men det betyder ikke at vi ikke har været aktive. Vi har deltaget i tre kurser samt været på besøg i Seishinkan siden den sidste nyhed.

D. 19-24 januar havde vi Steffen og Armelle af sted på kursus i Hamborg nærmere bestemt i Seishinkan. I Hamborg bliver der hvert år afholdt den japanske fest, Kagemibiraki. Ugen op til kaldes Kangeiko, hvor der er en times morgen træning hver dag. Oversat betyder Kangeiko: ”Træningen i den kolde årstid”. Efter en uge hvor der man har været morgenfrisk og trænet fra kl. 7.00 – 8.00 om morgenen, afholdes der lørdags en fest som kaldes Kagemibiraki.

Onsdag d. 28 januar var Stig og Flemming en tur i Seishinkan og efterfølgende var vi med til kursus i Varde hvor der var besøg af Eckhardt Hemkemeier, 4 Dan fra Seishinkan i Hamborg. Kurset foregik d. 21-22 februar og vi var 26 deltagere. Flemming fra Varde havde stået for kurset og på dette kursus blev Flemming gradueret til 1. kyu og Vardes kasserer Claus blev gradueret til 2. kyu. STORT TILLYKKE skal der lyde herfra.

Det sidste vi har deltaget i, var kurset med Shimizu Sensei i Berlin, her var Stig og Lasse af sted. Kurset varede i fem dage og det var en super god undervisning. Foruden Stig og Lasse, var der fem deltagere fra Herlev Aikido: Tim, Kathrine, Mads, Ramtin og Walter. Vi havde fem hyggelige dage, hvor vi fik set lidt af Berlin, samt fik en masse god træning. På kurset var der fem der Dan-gradueringer (sort bælte). 3 til 1. dan, 1 til 2. dan og Peter Nieblich, der fik 4. Dan, vi ønsker alle et STORT TILLYKKE med deres nye grader.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 11. December 2008

Varde på besøg

Onsdag var dagen hvor Varde aikido var på besøg. Vi var 13 på måtten og vi havde en god træning. Til vores fælles træning havde vi også en graduering, Jakob Flint blev gradueret til 5 Kyu. Stort tillykke til Jakob.

Udover vores fælles træning, har vi også en masse kurser i det nye år:

D. 19. – 23. Jan afholdes der Kangeiko i Seishinkan, Hamburg.
D. 24. Jan afsluttes Kangeiko ugen med Kagamibiraki i Seishinkan, Hamburg.
D. 31. Jan – 1. Feb afholdes kursus med Dr. Martin Bilan, 3 Dan i BUDO-Centrum, Hamburg.
D. 21. – 22. Feb er der kursus i Varde med Eckhardt Hemkemeier, 4 Dan.

Se Arrangementer Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 4. November 2008

Kursus i Fredericia

I weekenden blev der afholdt kursus i Tendoryu Aikido. Som træner havde vi Marcus Titze, 3 Dan fra Seishinkan i Hamburg. Alle tre klubber i Danmark var repræsenteret, og vi var i alt 24 deltagere.

Lørdag kl. 14.00 mødte Fredericia folkene ind og gjorde de sidste par ting klar. Det varede ikke længe før deltagerne kom, der var rigtig god stemning fra starten. Kl. 15.00 startede træningen, og Marcus var på. Kathrine Torp fra Herlev stod for oversættelsen, til glæde for rigtig mange. Marcus brugte meget tid på grundteknik, som man jo aldrig kan få for meget af og så kom der også et par nye ting på bordet, som vi ikke havde prøvet før. Efter træningen tog vi på China House, en kinesisk restaurant i Fredericia hvor vi havde en hyggelig aften. Omkring kl. 23.00 forlod de første selskabet, og de resterende gik omkring kl. 23.30.

Søndag kl. 10.00 mødte folk op ude i hallen og var klar til et par times træning. kl. 10.30 startede træningen og Marcus forsatte i samme gode stil som lørdag. Marcus sluttede af med en lille sjov teknik, hvor man skulle lave shiho nage på to personer.

På dette kursus modtog Kathrine Torp og Steffen Ravn Mortensen deres diplomer for deres 1. Dan. Nu hvor det er officielt, vil vi gerne ønske jer STORT TILLYKKE.

Kurt har taget billeder og filmet kurset, som vil komme op på vores hjemmeside.

Vi vil gerne takke Marcus for et rigtig godt kursus og ser frem til det næste.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 21. Oktober 2008

Tendoryu instruktør til DJU sommerlejr 2009

Fredag d. 17/10 hørte vi nyheden om at Steffen Mortensen er blevet inviteret til at være instruktør på DJU’s sommerlejr 2009, i Bramming. Det er rigtig dejligt, at vi igen i år har en Tendoryu Aikido instruktør på måtten til DJU’s sommerlejr. I 2008 var vi repræsenteret af Martin Hyldtofte, 1. Kyu fra Herlev. Det er endnu uvist hvor mange gange Steffen skal undervise, men vi håber på at kunne få aikido på programmet hele ugen.

Vi håber at se en masse Tendoryu Aikido folk og en masse andre deltagere på måtten til en omgang aikido i uge 27 næste år.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på vores kursus i Fredericia, som løber af staben d. 1-2. november, hvor vi har besøg af Marcus Titze, 3. Dan fra Seishinkan Hamborg. Tilmelding foregår til Stig Weimar på stigweimar@fjjk.dk og seneste tilmelding er d. 24. oktober.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 17. Oktober 2008

Tysklandsture og nye arrangementer

Så har vi igen været i Tyskland. Onsdag d. 1. var det Flemming fra Varde og undertegnede der tog en tur til Seishinkan i Hamburg. Eckhardt var ikke til stede, men vi fik en rigtig god træning af Claus.
D. 15. var det Flemming og Steffen fra Varde, samt Stig og undertegnede der var en tur Seishinkan, her var Eckhardt der stod for undervisningen, og igen fik vi en masse med hjem.

Ud over det, har vi fået nogle nye arrangementer på programmet.

For 2008 er følgende arrangementer planlagt:

D. 1. – 2. november afholdes der kursus i Fredericia med Marcus Titze, 3. Dan.
D. 29. – 30. november er der kursus med Peter Nawrot, 5. Dan i Lüneburg.
D. 13. december afholder Harburg juleafslutning.

Der er også planlagt flere, men disse er først i 2009, men kan ses på arrangement siden.

Se Arrangementer Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 9. Oktober 2008

Endnu en god Sensommerlejr

Endnu en god Sensommerlejr er afsluttet. I weekenden var Tendoryu Aikido Danmark samlet på Lolland, for at afholde vores Sensommerlejr. Vi var 25 på lejren, og der var både børn og voksne. Vi havde et par hyggelige dage, hvor vi fik en masse træningen og en masse hygge.

Fredag:
Vi mødte ind fredag aften, efter en hyggelig tur på færgen. Den første træning stod Kathrine for, temaet var ukemi(faldskole). Efter 1½ times træning, var der aftensmad, her var det Chili con carne som stod på menuen. Efter aftensmad stod den på hygge og det var der meget af. Omkring kl. 24.00 var det sengetid.

Læs hele nyheden her Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 7. Oktober 2008

Graduering i Aikido.

D. 26-28 september afhold Tendoryu Aikido Danmark den årlige sensommerlejr, som i år fandt sted på Lolland. Som afslutning på lejren modtog Lasse Svane Weimar 2. Kyu.

Efter et par år hvor Lasse har trænet på halv kraft pga. en arbejdsskade er han vendt stærkt tilbage. Han er fra 2. oktober medvirkende til at klubben får startet er børnehold i Aikido, hvor han er instruktør.

Foruden Aikidotræningen har Lasse lavet vores hjemmeside som altid er opdateret med de sidste nyheder.

Lasse blev graduert af Tim Jensen (2. dan) fra Herlev.

Stort tillykke til Lasse!

Skrevet af: Stig Weimar
Dato: 25. September 2008

Aikido starter børnehold

Som noget helt nyt i klubben, starter vi pr. 2. oktober et aikido børnehold. Børn i alderen 8-14 vil fremover kunne træne aikido om torsdagen, fra 16.45 – 18.00.

Holdet vil blive undervist af Lasse og Camilla Svane Weimar, som har været i klubben gennem mange år. Lasse Svane Weimar som er 22 år, og har trænet Aikido i 7 år, samt Camilla Svane Weimar på 18 år, som har trænet Aikido i 4 år. Begge har deltaget i mange kurser, både internationalt og nationalt.

Træningen vil være GRATIS i oktober.

Vi glæder os til at se jer.

Se Artikel Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 30. August 2008

Den nye sæson

Mandag d. 1. september starter vores nye sæson. I år udvidet vi træningen fra en gang om ugen, til to. Vi træner nu både mandag og onsdag.

Der arbejdes i øjeblikket med at få startet et børnehold, men dette er dog ikke helt på plads endnu. Vi forventer en afgørelse i næste uge, og vender derefter tilbage med mere konkrete oplysninger.

I september er træningen gratis, for alle som har lyst til at prøve. Vi foreslår alle interesserede at træne i joggingtøj i starten.

Trænings tider:
Mandag 20.30 – 21.45
Onsdag 18.00 – 19.15

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 19. August 2008

Irisvej på besøg

Lørdag d. 16/8 havde vi besøg af Irisvej i Fredericia. Som en del af deres vejfest, skulle de ud og lave en aktivitet. Det blev i denne omgang Tendoryu Aikido. Vi havde 18 tilmeldte, og det var både børn og voksne der deltog. Vi havde en god times træning, hvor vi kom igennem diverse forskellige teknikker. Deltagerne fik en lille indsigt i hvad aikido er, samt en lille opvisning.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 13. August 2008

Nye Arrangementer

Så har vi nye arrangementer på programmet.

D. 30. – 31. august er der kursus i Berlin, med Olaf Müller, 4. dan.

*Update*
D. 20 september holder Eckhardt Hemkemeier lørdags træning i Seishinkan.

D. 26. – 28. september er vores sensommerlejr, som vi afholder for de danske Tendoryu udøvere. Tim Jensen er arrangør og trænerne vil være et bredt udsnit af de danske instruktører. Lejren foregår på Lolland. Nærmere detaljer bliver offentliggjort når vi har dem.

Se Arrangementer Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 9. August 2008

Sommer udflugt

Så er sommerferien så småt ved at være ovre, men selv om der har været sommerferie har vi ikke stået stille, vi har gennem juli været i tyskland tre gang. Vores første tur var d. 9, hvor vi tog var en tur i Seishinkan, Hamborg, hvor vi modtog undervisning af 4. Dan Eckhardt Hemkemeier. Vi var 3 afsted på denne tur, Stig, Camilla og Lasse.

Vores anden tur var til Kiel, hvor der var kursus med 4. Dan Eckhardt Hemkemeier. Vi var fire af sted på denne tur, Stig, Steffen, Flemming fra Varde og Lasse. Kurser varede tre timer, efterfulgt af en hyggelig tur på græsk restaurants.

Vores sidste tur, onsdag d. 29/6 var igen i Seishinkan, Hamborg, hvor 4. Dan Eckhardt Hemkemeier igen stod for undervisningen. Denne gang var vi også fire af sted, disse var: Stig, Camilla, Flemming og Lasse.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 9. Juli 2008

Sort bælte til Steffen R. Mortensen

330 årige Steffen R. Mortensen har som den anden Fredericianer opnået 1. dan, sort bælte, i selvforsvarssporten Aikido. Steffen har netop afslutet sin anden træningslejr i Herzogenhorn, Tyskland, hvor gradueringen fandt sted. Steffen blev gradueret af mesteren i Tendoryu Aikido, Kenji Shimizu Sensei, fra Japan. Steffen har trænet Aikido siden 1999 under ledelse af Stig Weimar, som også har 1. dan i Tendoryu Aikido. Steffen har været aktiv I Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub i 9 år både som udøver og træner. Træner bl.a. på Aikido holdet og for klubbens Rollinge hold der henvender sig til børn fra 5-7 år.

Se Artikel. Skrevet af: Frank Stjernholm
Dato: 11. Juni 2008

Gradueringer

Onsdag d. 11/6 havde vi fælles træning med Varde Aikido. Træningen blev afsluttet med følgende gradueringer:

Til 3. kyu:
Claus Jørgensen (Varde)
Steffen Dam (Varde)
Mark Dam (Varde)

Til 4. kyu:
Camilla Weimar (Fredericia)

Til 5. kyu:
Mikkel Mikkelsen (Varde)
Nadia Johansen (Fredericia)

Vi ønsker alle de nygraduerede et stor tillykke.

Skrevet af: Lasse Svane Weimar
Dato: 5. Juli 2006

Første Fredericianske sort bælte i aikido.

Stig Weimar har som den første Fredericianer nogensinde, opnået 1. dan, sort bælte, i selvforsvarssporten Aikido. Stig har netop afsluttet endnu en træningslejr i Herzogenhorn, Tyskland, hvor gradueringen fandt sted. Stig blev gradueret af mesteren i Tendoryu Aikido, Kenji Shimizu Sensei, fra Japan. Stig har trænet Aikido siden 1995 hvor han startede et hold op i Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub. Han er næsthøjest gradueret I Danmark, kun overgået af Tim Jensen fra Herlev der har 2. dan. Stig Weimar der udover at have opnået 1. dan i Aikido, har også tidligere opnået 2. dan I Ju-Jutsu og han har været aktiv I Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub i over 32 år. Det sidste i sig selv er en præstation ud over det sædvanlige.

Se Artikel. Skrevet af: Frank Stjernholm

Tilbage til nyheder